Forlagskartotek

Her på siden er der samlet en liste over (nogle af) de danske forlag. Forlag og forfattere er nærmest eksploderet de seneste år, så derfor vil listen nok aldrig blive komplet. Men den opdateres med jævne mellemrum, når jeg opdager nye forlag.

Har du selv et forlag, du vil have på listen? Eller udkommer du på ét, som ikke er her på siden? Så må du altid gerne skrive til mig, så siden kan vokse sig større. Kontakt mig på hej@thebookpit.com.

”Hvilket forlag skal jeg sende min bog til?”

Det er et spørgsmål, som hverken jeg eller nogen anden kan svare dig på. I hvert fald ikke uden at have en masse baggrundsinfo. Der er nemlig rigtig mange ting, der spiller ind på valg af forlag.
Det første, du skal afgøre med dig selv, er, om du vil satse på et stort forlag eller afprøve de mindre. Der er absolut intet galt med små forlag – og ofte kan der endda være en større chance for at blive antaget på et lille forlag, især hvis du er debutant. Rigtig mange debutanter starter faktisk hos et lille forlag, og arbejder sig så evt. opad.
Når du har gjort op med dig selv, hvilken forlagsstørrelse der passer dig bedst, så kig på genren. Hvad skriver du? Drømmer du om at få udgivet din billedbog, er der ingen grund til at sende den til et forlag for erotisk litteratur. De vil aldrig antage den, og du fremstår uprofessionel. Hvis du er i tvivl om, hvad forlaget udgiver, så tag evt. kontakt til dem og hør ad, inden du sender. På den måde vil de måske også kunne huske dig bedre, når du så evt. sender manuskriptet ind.
Ved du ikke, hvor du skal begynde, så prøv at gå ned på dit lokale bibliotek eller i en boghandel. Find reolerne med den genre, du skriver i, og kig på de forlag, der er repræsenteret. Skriv navnene ned. Kig evt. på deres forsider, kvaliteten af bogen, prisen og den måde, den er sat op på. Er det noget, du kan lide? Virker det, som om forlaget har gjort et godt stykke arbejde?

Dernæst skal du også gøre op med dig selv, om du kun ønsker en traditionel forlagsaftale (et etableret forlag betaler alle udgifter, du får royalties), eller om du er o.k. med at selvudgive (du betaler alt selv, men udgiver via eget- eller et allerede etableret forlagsnavn) eller medudgive (du betaler delvist selv og udgiver via et allerede etableret forlagsnavn). The Book Pit mener ikke, at noget er mere korrekt end andet, og mange forlag tilbyder i dag både-og løsninger afhængig af den enkelte bogs salgspotentiale.

Danske forlag

Listen herunder nævner forlagets primære udgivelsesområder. Det kan ske at forlag udgiver noget der stikker uden for listens angivelser.
Bemærk: Her på siden bruges udtrykket Imprint. Det betyder at forlaget er en underafdeling ejet af et andet forlag.

2-Feet Entertainment – Forlag med skarpe, satiriske og sarkastiske noveller.
ABC forlag – Børnebøger og ungdomsbøger.
Aboris – Hollandsk forlag med danske tegneserier.
Aben maler – Uafhængigt forlag som udgiver bøger med ord og billeder.
Academica – Fagbøger. Imprint hos Gyldendal.
Adapta – Lærerfaglig litteratur.
Adlandia – Undervisningsmateriale m.m.
Aha Forlaget – Udgiver letlæste hæfter om edb-emner.
Ajour – Forlag under Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Akacia – Dansk Hobbylitteratur.
Akademisk Forlag – Samfundsbøger.
Alinea – Børnebøger.
Alrune – Forlag med børnelitteratur.
Alstrup – Udgiver fag- og skønlitteratur.
Alvilda – Børne- og ungdomsbøger.
Attika – Alle slags bøger med litterære eller kunstneriske kvaliteter.
Axelholm – Mindre dansk forlag.
Basilisk – Udgiver blandt andet forfatterskolens afgangsantologier.
Baskerville – Udgiver undervisningsmateriale.
Batzer & Co – Hovedsagligt oversat skønlitteratur, men også enkelte danske forfattere.
Bazarforlag – Nordisk forlag med dansk afdeling.
Billesø & Baltzer – Faglitteratur, primært håndbøger, lærebøger og opslagsværker.
Bindslev – Bredt udgivelsesspektre.
BIOS – Mindre dansk forlag.
Birmar – Blandt andet bøger om ledelse, organisation og markedsføring.
Boe Bøger- Grundbøger til beskrivelse af dit barns liv.
Bogan – Fagbøger, primært krop og sind, psykologi, mad, historie og biografier.
Bollerup Boghandels Forlag – Vestjysk forlag med fokus på området.
Borgen – Bredt udgivelsesspektre.
Byens Forlag – Skønlitteratur, noveller og digte.
C & K Forlag – Skønlitteratur, lyrik og kulturbøger.
Cadeau – Bøger til børn og unge.
Ca Luna – Udgiver bøger om blandt andet Feng Shui.
Calibat – Børne- og ungdomsbøger.
Carlsen – Børne- og ungdomsbøger.
CarlsenPuls – Ungdomsbøger. Imprint hos Carlsen.
Columbus – Udgiver undervisningsmateriale.
CDR – Børne- og ungdomsbøger, samt tema-bøger for unge.
Cicero – Bredt udgivelsesspektre.
Credo – Forlag med kristne udgivelser.
D3 – Kogebogsforlag.
DA Forlag – Dansk Arbejdsgiverforenings forlag.
Danmarks Mindste Forlag – Lille forlag med undervisningsmidler.
Dannebrog – Forlag med slægtsforskningslitteratur.
Dansk Psykologisk Forlag – Udgiver bøger og tidsskrifter om psykologi.
Dansk Teaterforlag – Manuskripter til skurspil og musicals for amatører.
Det Andersenske forlag – Debatbøger og kulturbøger.
Det poetiske Bureaus Forlag – Primært prosa og lyrik.
Det Danske Bibelselskab – Udgiver Biblen i forskellige udgaver.
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab – Udgiver danske tekster fra ældre tider til i dag.
Dansklærerforeningen – Materiale til danskundervisning.
DIKE – Forlag for jura og samfundsanalyse.
Drama – Udgiver skuespil.
DreamLitt – Bredt udgivelsesspektre.
EC Edition – Bøger der bryder med trends.
Edition Wilhelm Hansen – Stor musikforlag.
EgoLibris – Bredt udgivelsesspektre.
Eksistensen – Bredt udgivelsesspektre.
Eksperimental Forlag – Dansk-rumænsk forlag.
Ekstra Bladets Forlag – Avisens forlag der udgiver diverse boggenrer.
Elg og Co – Lille dansk forlag.
Elysion – Letlæsningsbøger.
Erhvervsskolernes Forlag – Udgiver lærebøger og rekvisitter til erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne.
Erichsen – Udgiver bøger inden for de skønlitterære og kulturhistoriske områder.
Escho – Primært prosa og digte.
Facet Forlaget – Ungdomsbøger.
FADL’s Forlaget – Fagbøger, primært mad, motion, børn/familie, samliv og medicinske bøger.
Fahrenheit – Tegneserieforlag.
Folia – Laver digitale kortløsninger.
Forlaget 94 – Forlag med lærebøger og noder.
Forlag1.dk – Gør det selv-forlag.
Frother – E-forlag der arbejder med Internettets muligheder som bærer af information.
Flachs – Børne- og ungdomsbøger.
Flamingo – Kærlighedsbøger.
Forfatterskabet.dk – Bredt udgivelsesspektre.
Forlaget Apuleius’ Æsel – Skønlitteratur, også prosa.
Forlaget Arena – Bredt udgivelsesspektre.
Forlaget Arvids – Bredt udgivelsesspektre.
Forlaget Atuagkat – Bøger med relation til Grønland.
Forlaget Basilisk – Lyrik, men også enkelte romaner.
Forlaget Bazar – Typisk romaner.
Forlaget Birma – Bøger om forretning, ledelse og organisation, samt personlig udvikling.
Forlaget Bobo – Den franske bogcafes forlag.
Forlaget Bolden – Børnebøger.
Forlaget Brændpunkt – Bredt udgivelsesspektre.
Forlaget Ekbátana – Romaner, digte, fagbøger om kunst og kultur.
Forlaget Evig – Børnebøger.
Forlaget Farfalla – Krimi og spænding, egne bøger.
Forlaget Flak – Egne bøger, men også interesseret i andres.
Forlaget Forum – Bredt udgivelsesspektre.
Forlaget Forår – Bredt udgivelsesspektre. Værker, der afspejler samfundet.
Forlaget Fritid – Fritids- og hobbybøger. Imprint hos DreamLitt.
Forlaget Langdyssen – Spekulativ og fantastisk litteratur.
Forlaget Snepryd – Alle slags litteratur, både skøn- og faglitteratur.
Forlaget Vilhelm – Biografier og samfundsbøger. Imprint hos DreamLitt.
FOXY – Erotik. Imprint hos Tellerup.
Frydenlund – Fagbøger.
Gads Forlag – Bredt udgivelsesspektre.
Gallo – Udgiver bøger af forfattere med psykiske og sociale problemer.
Geografforlaget – Udgiver lærebøger til brug i geografiundervisningen.
Globe – Forskelligt faglitteratur.
GO Forlag – Lærerbøger.
Grafisk Litteratur – Udgiver bøger om grafisk produktion m.m.
Gramma – Udgiver bøger af historisk og kulturel interesse med hovedvægt på menneskerettigheder, tanke- og trosfrihed.
Gullhoj – Undervisningsmateriale også som e-bøger.
Gyldendal – Bredt udgivelsesspektre.
Hans Reitzels Forlag – Fagbøger.
Heilmanns forlag – Udgiver teknisk litteratur.
Hekla – Forlag med brede udgivelser.
Helikon – Udgiver bøger der skal informere og inspirere.
Hovedland – Forlag med en grøn og kritisk profil.
Hr. Ferdinand – Bredt udgivelsesspektre.
Højers Forlag – Lyrik, undervisningsbøger, biografier, børne- og ungdomsbøger.
Høst & Søn – Børne- og ungdomsbøger.
Haase og Søn – Bredt udgivelsesspektre.
Informations Forlag – Politik, debat, samfund, biografier, filosofi, historie.
Jensen og Dalgaard – Børnebøger, romaner og samfundsbøger.
Jentas – Nordisk forlag med nordiske udgivelser.
Jyllands Postens forlag – Forlag for avisen Jyllands Posten.
Kandor – Horror. Imprint hos DreamLitt.
Klematis – Fagbøger, primært hobby, havebøger, gastronomi og kulturhistorie.
Kleo – Udgiver materiale om ledelses- og organisationsudvikling.
Klim – Bredt udgivelsesspektre.
Kristeligt Dagblads Forlag – Fagbøger, debatbøger og samfundsbøger.
Kronstork – Lyrik, men også enkelte romaner og samfundsbøger.
LAMBERTHs Forlag – Billed- og undervisningsbøger 1-6 år.
Leatherbound – Erotik. Imprint hos DreamLitt.
Libris – IT-litteratur.
Lindhardt og Ringhof – Bredt udgivelsesspektre.
Liva – Et mindre forlag som hovedsageligt udgiver bøger om børn.
LoveBooks – Kærlighedsbøger.
Lohse – Forlag med kristne udgivelser.
Lotus – Udgiver bøger om udvikling af virksomheder, ledere og medarbejdere samt bøger om personlig udvikling og livsglæde.
Løvens Forlag – God litteratur.
MediART – Bøger om sundhed, fra romaner til biografier.
Mellemgaard – Bredt udgivelsesspektre.
Milik Publishing – Børnebøger, skønlitteratur og fagbøger.
Miller – Erotiske bøger, politik, biografier.
Modtryk – Bredt udgivelsesspektre.
Mrs. Robinson – Bredt udgivelsesspektre.
Multivers – Skønlitteratur.
Munksgaard – Fagbøger.
Nelumbo – Erotik og kærlighed.
Nyt Nordisk Forlag – Bredt udgivelsesspektre.
Palatium – Kærlighedsbøger.
Paludans Forlag – Faglitteratur, primært mad, helse, sex og samliv og historie.
Pantheon – Specialister i udgivelser inden for historie, antik kultur (oldtidskundskab) og religion.
Pegasi – Fokusere på udgivelser omhandlende miljø, økologi og forbrug.
People’s Press – Bredt udgivelsesspektre.
Petunia – YA, børnebøger, gys, hobbybøger.
Phabel – Lille forlag med fokus på især fantasy-bøger.
Philosofia – Forlag med filosofiske bøger.
Pil – Børnebøger. Imprint hos DreamLitt.
Politikens Forlag – Bredt udgivelsesspektre.
Politisk Revy – Digte, noveller, romaner og historiebøger.
Pressto – Primært bøger til at hjælpe de med udviklings- og adfærdsforstyrrelser. Enkelte børnebøger.
Pretty Ink – Erotik, livsstilsbøger, samtalebøger, biografier og kogebøger.
Ravnerock – Smalle titler, der ellers ikke er rentable.
Ries – Bredt udgivelsesspektre.
Rosinante – Børne- og ungdomsbøger.
Samleren – Bredt udgivelsesspektre.
Science Fiction Cirklen –Science fiction, primært for voksne.
Silhuet – Børne- og ungdomsbøger
Silkefyret – Kortromaner og noveller.
SMSPress – Bredt udgivelsesspektre.
Solvind – Bredt spektre, men primært sci-fi.
Spring – Noveller, essays, bøger om kultur og psykologi.
Straarup&co – Letlæsningsbøger.
Systime – Fagbøger.
Tellerup – Børne- og ungdomsbøger.
Tiderne skifter – Bredt udgivelsesspektre.
TURBINE – Bredt udgivelsesspektre.
Tværveje – Spilbøger. Imprint hos DreamLitt.
Ulven og Uglen – Fantasybøger for voksne.
Uhrskov – AutoCAD litteratur.
Underskoven – Få udgivet din egen bog.
Unitas – Forlag ejet af KFUM/KFUK.
Valeta – Bredt udgivelsesspektre.
Vandkunsten – Kunst- og kulturbøger.
Vild maskine – Bredt udgivelsesspektre.
ViraBooks – Bredt udgivelsesspektre.
Wisby & Wilkens – Bredt udgivelsesspektre.
Ørnens Forlag – Alternative bøger, herunder yoga, selvudvikling, buddhisme, filosofi.
Ådalen – Bredt udgivelsesspektre.
Aalborg Universitetsforlag – Fagbøger, samfundsbøger.
Aarhus Universitetsforlag – Fagbøger, samfundsbøger.