Regitse Cecillie Rosenvinge: Freelancer

  • Hvordan er livet virkelig, når man er freelancer?
  • Hvordan skaber man harmoni i en travl hverdag?
  • Og hvordan holder man motivationen i top i svære perioder?

Freelancejournalist, iværksætter og rejseblogger Regitse Cecillie Rosenvinge giver et indblik i sin hverdag som freelancer og fortæller samtidig sin egen historie – bl.a. om hvordan hun traf et valg, der ændrede hendes liv for altid.

Anbefalingen af “Freelancer” er en del af Readathon serien hos Bloggers by Heart, hvor bloggere kommer med deres anbefalinger til sommerlæsningen. Jeg læste bogen som e-bog, da den udkom, men i forbindelse med serien her har Muusmann forlag sponsoreret et fysisk eksemplar.

Freelancer

Jeg møder stadig folk, der tror at dét at være freelancer og selvstændig, betyder at jeg sidder på en chic kaffebar og drikker dyr espresso hele dagen. Jeg kan ikke fordrage kaffe, så jeg må være en virkelig dårlig selvstændig, hvis det er sådan man “gør det”. Det er det heldigvis ikke. Det at være selvstændig, betyder at man kaster hele sit liv op i luften og så tigger og beder man til, at man kan gribe det hele igen uden at tabe én af boldene – og især ikke den allervigtigste af dem. Det kræver mod, hårdt arbejde og ikke mindst en dedikeret passion at være freelancer og selvstændig.

Derfor er det også rart sommetider snakke med andre, der er i samme båd. Andre, der forstår hvad man går igennem og hvordan dagene sommetider lader til at forsvinde ud af hænderne på én. Andre, der forstår hvor stort det kan være, når man får et freelancejob til 1.500 kr. Det er derfor jeg elsker bøger som for eksempel “Freelancer” af Regitse Cecillie Rosenvinge. Bogen er skrevet som en guide med rigtig mange brugbare og konkrete råd til livet som freelancer. Og derfor føles den lidt, som at sidde med en god ven. Det er en den slags bog, man kan læse lidt i, når man har brug for et konkret råd til at komme på ret køl. Den slags bog, man kan finde støtte og ro i, når alt virker uoverskueligt. Og den slags bog, der minder os om, at alle kan blive freelancere – hvis vi tør tage springet.

Regitse er iværksætter og står bl.a. bag den prisvindende rejse- og livsstilsblog The Copenhagen Traveler samt en coaching virksomhed i eget navn, hvor hun coacher freelancere og selvstændige indenfor personlig branding og mindfulness. Hun har arbejdet som rejse/livsstilsblogger og freelance journalist i sammenlangt 6 år, og udgiver i 2018 sin første bog om freelancing.

Bogen kan købes både online hos Muusmann forlag m.fl. samt i butikkerne. Er du selvstændig freelancer – eller drømmer du om at være det – vil denne bog føles som at tage en kær veninde med på sommerferie. Fordyb dig i Regitzes gode råd og store erfaring og bliv klogere på dine egne drømme.

I morgen kan du læse næste indlæg i Bloggers By Hearts Readathon serien, når næste anbefaling udgives hos Malene på www.malene-nynne.dk. I går var stafetten hos Stine på www.myfoodblog.dk som laver nogle ret lækre opskrifter. Bare hvis du (som mig) har brug for at komme væk fra tastaturet og ud i køkkenet af og til.

thebookpit
thebookpit

Jeg hedder Katja, og det er mig, du vil møde, når du henvender dig til The Book Pit. 👋Jeg er en par-og-trediveårig forfatter, freelancer og foredragsholder. Jeg hjælper forfattere med at udleve bogdrømmen, fra at skrive de første vanskelige ord til at blive booket på bogmesser og se bogsalget stige.

Find me on: Web | Instagram | Facebook