Bogrådgivning & coaching i skriveprocessen

Mange forfattere kan føle sig fanget i forskellige dele af skriveprocessen. Her kan en skrivecoach være en løsning, der får dig ud over stepperne og videre med manuskriptet. Du kan også have gavn af en skrivecoach, hvis du har problemer med at gå i gang med manuskriptet i første omgang.

Brug en skrivecoach og kom videre med din bog

Bruger du mig som skrivecoach, kan du for eksempel få værktøjer til at komme i gang på tasterne eller få hul på manuskriptet igen, hvis du er gået i stå. Jeg kan også vejlede dig i bagsidetekster, synopsis og lignende og kan løbende give sparring på det, du skriver. Måske du endda er helt færdig med din bog, men er i tvivl om forlag, fremgangsmåde, kontraktforhandling og alt det andet, der hører med. Dette kan jeg også vejlede dig i. Ved at lytte til dig kan jeg sørge for at guide dig i den rigtige retning. Når jeg rådgiver dig, er det nemlig min vigtigste opgave at lytte til, hvad lige netop din bogdrøm handler om, og skabe en personlig og faglig bogrådgivning ud fra det.

Som skrivecoach hjælper jeg dig videre med dine forfatterdrømme, når du sidder fast. Det er lige meget om du er professionel forfatter, blomstrende forfatterspire, eller om du befinder dig et sted midt imellem de to yderpunkter – vi kan alle have brug for coaching fra tid til anden.

Du kan få hjælp og vejledning til alle aspekter i hele skriveprocessen: Plot, struktur, skriveteknik, spændingskurver, manuskriptvurdering, motivation, udgivelse, markedsføring og alt det andet der hører med, når du drømmer om at være forfatter.

Eksempler på hvad jeg kan hjælpe med:

  • At finde og holde fokus på dit skriveprojekt.
  • At forsøge at skaffe lektørudtalelse.
  • Blanketter og tilmeldinger.
  • Den langsigtede planlægning.
  • Din vision med dit projekt.
  • Dramamodeller og berettermodeller.
  • Flow-writing.
  • Følgebreve.
  • Konceptarbejde.
  • Kontakt til forlag.
  • Kreative skriveværktøjer.
  • Manus-struktur.
  • Markedsanalyse.
  • Miljø (locations).
  • Motivation og fremdrift.
  • Opbygning af din dialog.
  • Opbygning af dine karakterer.
  • Opsætning af hjemmeside.
  • Plot-arbejde.
  • Power-writing.
  • Redigeringsarbejde.
  • Research til din fortælling.
  • Show, don`t tell.
  • ​Skriveblokeringer.
  • Sociale medier.
  • Spænding og cliffhangers.
  • Storylines.
  • Variation i dit sprog.
  • Vurdering af dit manus.

Langt de fleste af mine coachingforløb foregår ansigt til ansigt. Både jeg og mine kunder foretrækker dette, fordi den nærhed og fysiske fremtoning, der finder sted ved et møde, giver en anden form for tryghed og samarbejde, end vi opnår via telefonen. Er du alligevel interesseret i at booke coaching over telefonen, er det også en mulighed.

Timepris

Jeg tager 880 kr. for en times bogrådgivning. Prisen er inkl. moms og inkl. forberedelse. Hvis du booker et forløb på minimum 5 timer giver jeg 10 % rabat på den samlede pris.

Kontakt mig for spørgsmål eller nærmere aftale

Skriv til mig på hej@thebookpit.com så snakker vi videre om dine behov, planlægning af forløb etc. Jeg vil elske at snakke med dig om din bogdrøm.